Svar til spørgsmål 9003.
Francis Bacon var en britisk filosof, adels og statsmand og forfatter. Han var allerede som 22 -årig parlamentsmedlem og blev lordkansler og baron, dvs. finansminister da han var 57 år i 1618. Senere blev han afsat igen i 1621 på grund af anklager om bestikkelse.
Indtroducerede en ny videnskabelig metode
Francis Bacon var en meget nysgerrig mand, hans bedrifter ligge i at han indførte en ny form for videnskabelig metode/undersøgelsesform. Francis Bacon krævede, at videnskaben skulle bygge på iagtagelser og fornuft. Han afviste derfor den gamle Aristotelske videnskabeligmodel, deduktion, hvor han dernæst indførte i stedet en ny form, hvor man opnår resultatet gennem en logisk spekulation, som idag kaldes for induktion, som den nye metode. Induktion går ud på at man eksperimenterer sig frem til en ny viden.
Meningen med den nye metode
Francis Bacons eneste berettigelse består i at "menneskets tilværelse må blive beriget med nye opdagelser og en ny magt". Efter denne tankegang sluttede århundredets intellektuelle op. En af Bacons mest fornuftige og betydningsfuld ideer var tanken om at alle videnskaben burde dyrkes i sammerarbejde med andre videnskabsmænd eller team af videnskabsmænd, for at opnå et bedre resultat.
Induktion i stedet for deduktion
Deduktion betyder at udlede, at antage aksiomer fx. om naturen og derefter med logik udlede flere sandheder. Problemet er bare at de først antagne sandheder, aksiomerne, ikke lader sig udlede med logik, men må ses som 'selvindlysende', og at eventuelle fejl i sådanne opretholdes af logikken hele vejen gennem argumentationen. Bacon ville finde en metode, der kunne lede ikke ud fra, men ind til disse aksiomer og fandt, at kun iagttagelser af naturen kan dette. For at finde naturens endegyldige sandheder må vi eksperimentere os frem til pålidelige enkelt-resultater og derudfra konkludere alment. En sådan fremgangsmåde kaldes induktion.
Kritiserede renæssancens videnskabssyn
Samtidig med at Bacon introducerede sin nye videnskabsopfattelse, kritiserede han kraftigt både middelalderens og renæssancens, og dermed de gamle grækeres, deduktive videnskabsideal.
I forhold til middelalderens skolastiske kirkelære, hvor al erkendelse var forbeholdt nogle få gejstlige af frygt for profanation, stod han i direkte modsætning, men også renæssancen (ca. 1400-1600), der ellers var en reaktion mod kirkens ensrettende ortodoksi, var med dens okkulte videnskaber som alkymi og astrologi Bacon umoden. I bund og grund overtog renæssancens filosoffer jo blot den antikke græske filosofi, hvilket især vil sige Platon og Aristoteles, som Bacon derfor retter en del af sit skyts mod.
Platon beskylder han således for direkte at have fordærvet videnskaben med teologi! Specielt dialogen Timaios, hvori universet fremstilles som en skabers værk, irriterede Bacon. Bogen blev gennem hele middelalderen og langt ind i renæssancen opfattet som naturvidenskab på højt plan, og Bacon gav sig derfor til at kritisere Platons idélære, som han anså for tomt tankespind.
Også Aristoteles lære om formerne ser Bacon som uden hold i virkeligheden, og i øvrigt betragter han Aristoteles som en åndelig tyran der vil afskaffe al anden filosofi end lige netop sin egen, og dermed stå som eneste forbillede.
Ifølge Bacon er der i Aristoteles' fremstillinger en masse postulater om 'det sande', men hvordan sådanne erkendelser er opnået, fortæller 'skolemesteren' intet om. Novum organum, der er Bacons hovedværk og den første videnskabelige metodelære, har da også en titel (Det nye redskab, dvs. nye logik), der polemisk refererer til Aristoteles' klassiske storværk Organon, hvor den formelle logik, syllogostikken, for første gang præsenteres.
link:
http://www.internettrash.com/users/tnla/bacon.html
Made By: Dogus Koyuncu 3x.