John Locke (1632-1704) var en engelsk filosof, læge og psykolog.
Hovedsynspunkter
John Locke var primært optaget af samfundsforhold og erkendelsesteori. En af sine mest betydningsfulde værker hedder An Essay Concerning Human Understanding (Et essay om den menneskelige forstand) fra 1689. Heri udformer han sin empiristiske erkendelsesteori. Udgangspunktet er, at «der er intet i intellektet, som ikke først har været i sanserne», hvilket vil sige, at bevidstheden ved fødslen er en «tom tavle». Der findes ingen medfødte ideer, al vores viden stammer fra erfaringen.
Hans politiske hovedværk Two Treatises of Government, (To afhandlinger om statsstyre) fra 1690 er et af liberalismens klassikere. I første afhandling vender han sig imod tanken om, at enevælden som politisk magt stammer fra Biblen.
I anden afhandling ser Locke naturtilstanden som en samfundstilstand, hvor mennesker er underlagt nogle fornufts- eller naturlove, der bl.a. siger, at man ikke må skade andre. I naturtilstanden er mennesker frie og lige. Det enkelte individs frihed er dog begrænset i den forstand, at man ikke må skade andre. For ligheden gælder, at ingen er født som slaver, eller til at herske, derfor er der tale om en lighed i udgangspunkt, men der er intet til hinder for, at der kan opstå både politiske og økonomiske uligheder mellem mennesker. Dette forklarer Locke ud fra naturretten, som han mener, enhver kan indse ved hjælp af fornuften.
Naturretten sikrer individets ret til liv, frihed og ejendom. Alle har ejendomsret til deres eget legeme, ingen kan sælge sit legeme eller gøre sig til slave. Heraf følger at enhver også har ret til frugten af eget arbejde. Ejendomsretten er således begrundet i naturretten – uligheden kommer ind ved, at vi ikke har de samme evner. Nogle mennesker er bedre til at skaffe sig ejendom end andre, og derved opstår en retmæssig forskel i ejendomsbesiddelse. Da ejendom kan gå i arv, opstår der økonomiske uligheder i udgangspunktet. De, der ingen ejendom har, må sælge den ejendom de trods alt har, nemlig deres arbejdskraft.
Økonomiske uligheder findes allerede i naturtilstanden, og de bliver til politiske uligheder, når mennesker ved en samfundspagt slutter sig sammen og indfører statslige institutioner. Ifølge Locke ville en statsmagt ikke være nødvendig, hvis alle opførte sig ordentligt og respekterede andres ejendom. Men da der sker overgreb, mord og tyveri er der brug for en magt, der kan sikre de naturlige rettigheder. I naturtilstanden har alle ret til at straffe overgreb, men der er ingen konsensus om straf. Derfor mangler der i naturtilstanden en lovgivende magt til at indføre positive love, en udøvende magt, samt en dømmende magt til at sanktionere lovene. Det overordnede formål med staten er, at beskytte ejendom og give borgerne sikkerhed.
Ved at indgå en samfundspagt eller kontrakt afgiver de enkelte borgere en del af deres frihed til en suveræn. For Locke foregår det ved, at der vælges repræsentanter til at give love, opklare forbrydelser, dømme og straffe forbrydere mm. Alle må være indstillet på at følge flertallets afgørelser selv, hvis ens egne synspunkter kommer i mindretal. De forskellige repræsentanter har kun fået overdraget magten for en tid, og de er selv underlagt lovgivningen. Den egentlige suverænitet ligger hos folket. Locke er således fortaler for et liberalistisk, repræsentativt demokrati, men dog i temmelig begrænset omfang. Kvinder og mænd uden en vis ejendom havde ingen stemmeret.
Locke mente altså, at jo flere og større områderne for statens ikke-indgriben i borgernes liv var, jo større frihed. Men frihed kunne ikke være ubegrænset, for det ville betyde at alle mennesker kunne gribe ind over for alle, og det ville føre til kaos i samfundet hvor bl.a. de svages friheder ville blive undertrykt af de stærkes. Friheden skal således begrænses af loven. Locke antog som udgangspunkt, at det enkelte menneske har nogle naturlige rettigheder (i kraft af at være menneske), som det er fællesskabets, dvs. statens opgave at værne om. Ejendomsretten er ifølge Locke en sådan naturlig ret. Det er den, fordi enhver har en ukrænkelig ret til sin egen krop, og derfor må produkterne af det arbejde som man med sin krop har udført, fx at bearbejde jord, også tilhøre en selv.
Indflydelse
Lockes politiske filosofi har haft stor betydning både i hans samtid, og for den senere politiske udvikling. Bl.a. danner hans tanker om frihed og lighed grundlag for udformningen af den amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776 og for den franske menneskerettighedserklæring fra 1789. Også i dag indgår tesen om, at alle er født frie og lige i FN’s menneskerettighedserklæring fra 1948.
Kilder:
http://www.leksikon.org/art.php?n=3395
http://da.wikipedia.org/wiki/John_Locke
http://menneskeret.dk/Internationalt/Historisk+udvikling
http://www.kristendom.dk/artikel/268143:Troens-hovedpersoner--John-Locke--1632-1704